Spring til indhold

Hvem passer egentlig på dig, mens du forsøger at passe på din virksomhed og dine medarbejdere?

Kære ejerleder/ founder

Hvem passer egentlig på dig, mens du forsøger at passe på din virksomhed og dine medarbejdere?

Her et indlæg om den stressende rolle det kan være at være ejerleder, founder, selvstændig mv.

Tanken om dette indlæg har ligget mig på sinde et godt stykke tid, men jeg har kredset lidt om den varme grød, måske fordi jeg selv har været der, og det derfor har været lidt ømt.

Netop hjemvendt fra et super interessant indlæg på TechBBQ, hvor nogle dygtige og åbenhjertige start-up founders fortalte deres historier om den stressede rolle det kan være at være founder, tænkte jeg at nu er det nu. – jeg skal have skrevet lidt om det emne – PS. hvis en af de 4 der sad på scenen på TechBBQ tilfældigvis ser dette indlæg, håber jeg at I syntes det er ok, at jeg har ladet mig inspirere til at skrive dette indlæg. Det er ikke for at piggy back´e, men alene for at bringe jeres vigtige budskab endnu længere ud.

Jeg melder mig hermed ind i koret og advokerer for, at vi taler højt om stress også blandt iværksættere, founders, ejerledere og at det ikke er ensbetydende med at man er svag.

Det faktum at man er iværksætter, founder, ejerleder eller selvstændig, og har et højt drive, en energi på at nå et mål man selv har sat, er IKKE ensbetydende med at man er vaccineret mod stress. Nok snarere tvært i mod – Der er meget på spil, og der er store forventninger – fra alle ringhjørner, fra medarbejdere, fra investorer, fra kunder og nok ikke så ubetydeligt… fra en selv. Man skal tjene penge til sine investor, man skal tjene penge til lønkronerne, man skal være sælger, man skal være den gode chef, man skal lave bogføring, forretningsudvikling, markedsføring og meget mere – og samtidig skal man være ”succesfuld”

Jeg har selv været co-founder/ejerleder af en virksomhed, jeg har været selvstændig i de seneste 10 år, og jeg har også ligesom så mange andre været ramt af stress.

Lad os starte med at slå fast at stress er ingen sygdom, det er ikke en svaghed, og hvis du rammes af stress, er det ikke ensbetydende med, at ikke kan være succesfuld ejerleder, founder, iværksætter eller selvstændig! Men det er vigtigt, at man lytter efter de signaler som kroppen giver – inden det er for sent. Desværre er der alt for mange, der først tager sig af det, når det er for sent, når de ligger på gulvet og græder ”uden grund”, når de får en blodprop, eller de får et nervøst sammenbrud.

Hvorfor skriver jeg så dette?

Det gør jeg for at være med til, at sætte fokus på at stress er noget der kan ramme alle, og at det er vigtigt at tale om, så det ikke er tabu, så forestillingen om at man ikke må eller kan få stress når man er ejerleder, founder eller selvstændig kan blive lavet om. ALLE kan få det, hvis de oplevede krav, der er til en, ikke er i balance med de ressourcer man har til rådighed – og slet ikke når det står på i længere tid. Det er vigtigt fordi vi ikke kan eller nødvendigvis skal klare ALT, bare fordi man er founder eller ejerleder. Det er urimelige krav at stille til sig selv og det er IKKE at være svag.

Som founder, ejerleder mv. så er man med garanti god til nogle ting, og det er dem man skal fokusere på! Og så få hjælp til alle de andre ting som drænder en for energi som fx markedsføring, bogføring og GDPR – Selv om det koster at få hjælp til at håndtere de ting, så kan det altså betale sig. Og det kan betale sig at passe på sig selv, for hvis ikke du gør det, og det ender med at du ender i stress-hegnet – så bliver det først svært at passe på sin virksomhed, sine medarbejdere og sine investorer. Ligesom i flyveren, hvor man skal hjælpe sig selv først med iltmaskerne, så man kan hjælpe andre.

Det er ok at man ikke kan alting selv, det er ok at bede om hjælp, og det er ok at tale om at man ikke er en superhelt – det er ikke en svaghed – snarere tvært i mod.

Oplever du som ejerleder, selvstændig, founder, at det kan være svært at nå det hele, så ræk ud og få hjælp. – Og er du der, hvor du tænker ”det her det er stress” så tag fat i din læge, psykolog eller en stress coach, der kan hjælpe med at afdække niveauet af stress, så du kan få den rigtige hjælp.

Har du brug for en uformel og gratis afklarings samtale om, hvorvidt og hvordan jeg kan hjælpe, så skriv på mf@mortenfrank.dk eller ring på 702345671

Pas på at du ikke brænder ud, i det du brænder for.